Håndboldfitness
Opstart på HÅNDBOLDFITNESS

På tirsdag den 22. november 2011 kl. 19.45 åbner vi dørene for Håndbold Fitness og NBH er en af de første i landsdelen, der kan tilbyde spændende ny træning for de, der har lagt håndboldskoene på hylden og de, der aldrig nåede at få dem på.

Målgruppen er dels tidligere håndboldspillere på plus 30 år, der på grund af øgede krav fra jobbet og familien ikke længere kan afse tid til traditionel håndboldtræning og kamp om søndagen, og dels alle mulige andre, der er interesseret i at holde formen og det sociale liv ved lige.

Bag dette nye træningstiltag står Dansk Håndbold Forbund og Danmarks Idræts Forbund. Træningen er tredelt i forskellige træningsmoduler, så man kan selv sammensætte sin træning efter tid og lyst. Træningen består af en løbe-del, en fysisk del og en håndbold-del. Man vælger selv til og fra om man ønsker at deltage i alle 3 træningsmoduler eller blot 1 eller 2. Alle træningsmodulerne tager udgangspunkt i enkelte idrætsudøver, så både mænd og kvinder kan være med uanset erfaring. Hen over sæsonen varieres træningsmodulerne med et nyt tema hver 12. uge, så løb eksempelvis går fra at være Tour de France inspireret over til at foregå på forskellige ”løjper”

KOM op i Vestfynshallerne (hal 1) på tirsdag den 22. november 2011 kl.19.45-21.00, hvor håndboldfitness starter.

 

Har du spørgsmål, så kontakt Sisse Frankfurth på tirsdag.

Nørre Åby Båring Håndbold Klub | Idrætsvej | 5580 Nørre Åby | Tlf.: 64 42 36 76| info@nbhk.dk